Organisering af arbejdsformer

Der er evidens bag Hatties ”påstand” om at variation i arbejdsformer er af vigtig betydning for elevernes effektive læring.

Ved selve organiseringen forstår jeg, måden man inddeler eleverne på i forbindelse med en læringsarbejdsproces. Tidligere har der været tradition for at organisere eleverne efter deres faglige formåen. Man har altså i langt højere grad fokuseret på elevdifferentiering og ikke på undervisningsdifferentiering. I dag er der langt større tendens til at organiseringen af eleverne skal ske efter evidensbaserede metoder.

Den tyske didaktiker Hilbert Meyer, er fortaler for metodemangfoldighed i forbindelse med at fremme elevernes læring, pointen er at variation i organiseringsformerne, er afgørende dels for eleverne læring, dels for deres motivation og dels for differentiering.

Der er iflg. Hattie ikke læringsmæssigt belæg for at inddele eleverne efter fx Dunn og Dunn’s læringsstile (Auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk), men holder for øje hvorfor man organiserer eleverne og tilpasser man undervisningen, kan man opnå god effekt ved at variere organiseringen af eleverne.

Det bliver således også vigtigt at eleverne organisering ikke bliver statisk, men dynamisk. Organiseringen af eleverne må derfor løbende evalueres af alle de lærere der underviser dem. Der skal ske en refleksion over hvorfor eleverne sidder/inddeles som de gør, således at man ikke ubevidst stigmatisere eleverne. Elever der har læringsmæssigt gavn af at være inddelt på en måde i faget dansk, har sandsynligvis helt andre forudsætninger i engelsk eller matematik.  Også Carol Ann Tomlinsson er tilhænger af fleksibel gruppedannelse som et led i undervisningsdifferentiering.

Når det kommer til arbejdsmetoder eller metodemangfoldighed, er det vigtigt, at man ikke vælger netop disse løsninger som en del af tidens trend eller for løsningernes skyld. Man må seriøst overveje hvordan netop disse arbejdsformer kan føre til den effektive og ønskede læring hos eleven.

Metoden skal ses som en stilladsering. Der er en desværre stadig en tendens til at læreren kommer til at praktiserer klasseundervisning i for stor grad. Læreren besætter således 80% af tale tiden og undervisningen får karakter af overhøring. Elevernes læring finder ofte sted når de får lov at gengive og reflektere over det de har lært. Arbejdsformerne skal bl.a. være med til at sikre eleverne mere taletid i undervisningen.

Personligt synes jeg det er en spændende udfordring at bygge undervisningen op med det sigte at eleverne skal have taletiden.