Entreprenørskab, innovation og dannelse

I faghæfte 22, fælles mål 2009 – uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, står det beskrevet, at eleverne igennem deres skoleforløb styrkes til at tænke kreativt og handle innovativt.

For at fremme iværksætter- og innovationskulturen er det vigtigt, at arbejde med dette emne i undervisningen i hele uddannelsessystemet. 

Med udgangspunkt i begrebsdefinitionen for innovation, som handler om at anvende noget ”gammelt” (eksisterende) og videreudvikle det, med henblik på at skabe værdi for andre, kan man undre sig over hvordan man på undervisningsministeriets hjemmeside kan finde eksempler som aktivitetsboder, som forslag til at sætte innovation på dagsorden i folkeskolen? Hvori består det innovative i at lave en bod med bold kast mod dåser? 

Det er vigtigt at pointere at der er forskel på kreativitet og innovation! For har folkeskolen ikke hele tiden været kreative? 

Som lærer må man derfor gøre sig klart dels hvordan man forstår innovation og entreprenørskab men også på hvilken måde man vil arbejde med det. Hvis man vil arbejde innovation som i eksemplet ovenfor, kan en berettiget tilgang være, at fokusere på selve processen.

Netop processen er i bogen; Innovative elever, udførligt og brugervenligt beskrevet ved hjælp af en model kaldet FIRE-design modellen som støtter elever og lærer gennem FIRE faser i innovationsprocessen. Fælles for alle modellens faser er, at den fordre at arbejde med 5 grundlæggende kompetencer:

·         Nysgerrighed

·         Samarbejde

·         Divergent tænkning

·         Handlekraft og eksperimenterende

·         Troen på egen formåen

       Hvis målet med udviklingen af det mindre innovative i en "kaste på dåse bod" er at have fokus på selv processen og de ovennævnte kompetencer, bevæger vi os omkring nogle dannelsesmæssige og sociale kompetencer.

Selve undervisning i og om innovation kan ses ud fra forskellige forskningsparadigmer:

Modus  1 handler om undervisning om innovation (kaste på dåse bod)

Modus 2 er undervisning i innovation. Her opdager, erfarer og lærer eleverne innovation gennem processer forbundet med opgave/problemløsning.

Modus 3 Det er på dette niveau man undres og reflekterer over innovations og skabelsesprocessen.

Man kan næste se Blooms taksonomiske niveauer indlejeret i de 3 modi.

Modus 1: Fakta og forståelsesniveau.

Modus 2: Anvendelse og analyseniveau.

Modus 3: Syntese og kritisk vurdering.

Man må altså gøre sig klart på hvilket niveau man ønsker at arbejde med innovation. 
Det er i tredje modus man opnår dannelse gennem ny erkendelse. Tanken er således at vi gerne vil have at eleverne berører modus 3.

Entreprenant vs. innovation

At være entreprenant handler om, at handle på muligheder og gode ideer, og at disse bliver omsat til værdi for andre. Det er altså i denne fase den innovative ide bliver ført ud i livet. Den værdi, der skabes kan være af forskellig art, fx økonomisk, kulturel eller social art. Kunsten er i min optik ikke at lade den innovative proces styrer af den entreprenante del. Således at ideerne begrænses af et evt. fokus på det at kunne realisere med henblik på at tilfredsstille en potentiel kunde. Samtidig er det netop den entreprenante del af processen der kan være med til at skabe det engagement og den ejerskabsfølelse der netop gør den innovative proces placerer sig i modus 3. Alting er således en balance.